Vælg en side

coach

Jeg er uddannet coach fra Mindjuice Academy. Mindjuice’s Coachingmodel er en unik coachingmodel, som er baseret på en blanding af gamle visdomsteorier og moderne dybdegående og livsforandrende coaching metoder. Tilgangen er designet til at skabe helt nye resultater i alle områder af livet.

Jeg kan hjælpe dig til at nå de mål, du ønsker, eller arbejde igennem de udfordringer du kæmper med i hverdagen. Er det afklaring af valg, der skal træffes? Udvikling af nye egenskaber? Eller redskaber til at overvinde de følelsesmæssige eller mentale forhindringer, der bliver ved at komme igen? Uanset hvad, så er det noget vi kan arbejde med sammen.

Jeg stiller spørgsmålene, og du finder svarene. Resultatet er, at du bliver afklaret på en lang række uudforskede områder og mærker din motivation og handlekraft vokse.

Coachingen kan foregå face-to-face, over Skype eller over telefonen. Det afhænger af, hvad du har det bedst med.

Stresscoach

Stress kan være ødelæggende og ramme hårdere end man kan forestille sig og ikke nok med det, så berører det også ens nærmeste. Jeg har selv prøvet, hvad det betyder at være ramt af voldsom stress og som tidligere formand for Stressforeningen kender jeg til de utallige stressberetninger, som jeg var vidne til igennem foreningen. Men, der er en vej ud af stressen og følelsen af udbrændthed og det kan jeg hjælpe dig med. Jeg kan igennem coaching hjælpe dig tilbage til dit gamle liv i balance, men med den forskel, at du vil opleve at have nye erkendelser ift. til din stresssituation, så du ikke ryger tilbage i gamle mønstre der udløste din stress

Erhvervscoach

Der er en grund til at selv topledere og elitesportsfolk har en dygtig coach. Det gør en stor forskel at have en person, der støtter dig i at overvinde dine forhindringer og nå de mål, som du længes efter i livet. Heldigvis er det ofte små forandringer, der skal til for at gøre en stor forskel. Men vejen til at skabe forandring, udvikle sit lederskab, forbedre virksomhedens resultater eller overkomme udfordringer kræver mod og lyst til at se indad. Det kræver ydmyghed og den rigtige støtte til fortsat at udvikle dig som menneske

Personlig coach

Forestil dig, at du gerne vil udforske et land du ikke før har været i. Du vil afsøge nye steder og lære sproget. Hvad ville give dig det allerbedste resultat? At læse en bog, at se en film om stedet eller, at få en personlig guide, som er ekspert i at finde frem til din måde, at lære det nye land at kende på?
Coaching handler om læring. Om at lære nyt om dig selv ift. dine kolleger, din familie, chef eller kæreste. Det handler om alt det, du ikke ved om dig selv og din omverden. Det er som et nyt land med ubetrådte stier af selverkendelse. Det kan jeghjælpe dig til finde rundt i.