Af Manu Sareen
Carlsen (2009)
ISBN-13: 978-87-11-43591-5

Et herligt gensyn med Iqbal Farooq, hans indiske familie og alle beboerne i den velkendte opgang i Blågårdsgade på Nørrebro i endnu en rablende skør, hylende morsom og højaktuel historie fra et sted lige i nærheden af virkeligheden.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane – faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst!

Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island.

Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

Steffen Larsen skrev bl.a. i sin anmeldelse i Politiken:

“Det er ganske simpelt sjovt og mundret og hæsblæsende. Bag alle løjerne er en grundtone af, at man godt kan hygge sig på Blågårds Plads, især hvis man accepterer, at folk er født forskellige. Manu Sareen mestrer gadesproget. Han overdoserer ikke »Hva’ så der?« og sejt og sygt og fem svin. Sådan taler man jo. Og Eqoq taler grønlandsk. I stedet leger forfatteren med det danske sprogs mange muligheder for fejltagelser. Hvad med foreningen ‘ Fædre på landet’ eller ‘ løse penge’. Hvad er det? I

‘ Iqbal Farooq – og den indiske superchip ‘ kan læses for fornøjelsens skyld.

Den er fyldt med aktuelle hip, fede dialoger og en voldsom fantasi. Det er sjovt at bo på Nørrebro. Men også lidt farligt.”