Det man siger er man selv….

I vores travle hverdag overser vi ofte de små irritationsmomenter, der langsomt bygger sig op indeni os. Det slog mig for nylig, hvor vigtigt det er at stoppe op og lytte til disse følelser. I mit arbejde bruger jeg ofte skyggearbejde med mine klienter, men for nylig indså jeg, at det er noget, jeg selv havde overset at anvende hos mig selv.

Skyggearbejde handler om at omfavne og acceptere os selv 100% – med alle vores gode og dårlige sider. Det er en rejse mod en dybere forståelse og accept af andre i vores liv, på trods af de sider, der trigger os. Det er de aspekter af vores personlighed, vi helst vil skjule eller benægte. De kan både være positive og negative, og ofte er de opstået i barndommen, baseret på overbevisninger, der ikke nødvendigvis er sande. Skyggerne kan også opstå i nære relationer og i mødet med mennesker, der har haft indflydelse på vores liv.

For at finde vores skygger, kan vi se på områder eller egenskaber, vi ser negativt på i andre. Disse aspekter kan være en spejling af det, vi ikke vil anerkende i os selv. Det er næsten helt banalt, men ret effektivt, når man kigger på det.

Det første skridt er at genkende og acceptere ens skygger. Det kan være svært, men det er også en selvaccept. Ved at acceptere alle sider af os selv, opnår vi fred med ja, skyggesiderne i os selv. Vi bliver mere rummelige over for os selv.

I min egen oplevelse med irritation over en nær ven, indså jeg, at det, jeg var irriteret over, var noget, jeg selv savnede i mit liv. Min ven er ret sparsommelig, og det kunne i starten af vores venskab grænse til det nærige i mit univers. Det har igennem en del år irriteret mig grænseløst, lige indtil det sekund, hvor jeg tænkte skyggearbejdet ind i den irritation. 

Virkeligheden er, at jeg sådan set selv ville ønske, at jeg kunne være lidt mindre skødesløs med min økonomi og ikke være ham, der giver og giver. Det er sådan set noget, jeg godt kan lide ved mig selv, men på den anden side, så tager det ofte overhånd, og dagen efter er der ikke en økonomisk godtgørelse. Jeg ville i bund og grund ønske, at jeg havde den tilgang som min ven havde til økonomni.

Ved at arbejde med skyggesiderne, lærte jeg at acceptere og integrere disse aspekter i mit liv. Min irritation er væk, fordi det handler om mig og ikke min ven, og så er jeg begyndt at øve mig på at passe bedre på min økonomi.

Her er et råd: Når du støder på en irritation eller et triggerpunkt i dit liv, tag et øjeblik til at reflektere. Spørg dig selv, hvad denne følelse siger om dig, og hvilken del af dig selv, du måske har undertrykt eller ignoreret. Ved at anerkende og arbejde med disse skyggesider, åbner du op for en verden, der bliver lidt nemmere at navigere i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spørg nu

Giv mig et kald eller udfyld formularen nedenfor, så kontakter jeg dig. Jeg bestræber mig på at besvare alle henvendelser inden for 2 arbejdsdage.




    Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.