Velkommen til mit seneste nyhedsbrev, hvor jeg dykker ned i et emne, der er både personligt og universelt relevant: Hvordan man håndterer den indre kritiker og styrker sit selvværd.
Jeg afholdt en ADHD-salon i går aftes, som jeg ærlig talt selv synes blev en succes. Efter arrangementet modtog jeg en lang og rosende mail fra en deltager. Mens jeg læste, bemærkede jeg, at jeg nærmest ignorerede alt det positive for at lede efter negativ kritik. ”Der må jo være noget” sagde en stemme inden i mig. Denne tendens til at fokusere på det negative, selv i en strøm af positiv feedback, er noget, mange af os kender alt for godt. Den indre kritiker kan være en hård dommer, konstant på udkig efter fejl og mangler.
Ofte er roden til selvbebrejdelser og selvnedgørelse gamle stemmer der sidder godt og grundigt fast i systemet. Det er stemmer, der kan stamme fra tidligere livserfaringer eller som en forsvarsmekanisme for at beskytte os mod tidligere negative erfaringer. Jeg ser det virkelig hos mange, at det er en mekanisme, der i stedet for at beskytte os, kan den indre kritiker næsten underminere vores selvtillid og holde os tilbage fra at udleve vores fulde potentiale i yderste konsekvens. Og især hvis den holder dig inde i den komfortzone og forhindre udvikling eller nå nye mål. Den indre stemme der bevidst eller ubevidst fortæller, at det bør du ikke gøre, eller det kan du da slet ikke!
Hvad kan vi så gøre for at håndtere denne indre kritiker? Det første skridt er at anerkende, at den findes, og at lære at lytte til den uden at lade den definere os. Jeg kan virkelig blive overrasket over, hvor ofte den kan sidde på skulderen og hviske mærkelig ting i øret, hvis jeg lytter efter. En effektiv metode er både at prøve at billedliggøre den og udfordre den med et realitetstjek– “Er dette virkelig sandt?” En anden tilgang er at anerkende og mærke smerten fra kritikken, og derefter gå i dialog med den. Ofte ´kan vi finde, at bag denne kritiske stemme kan der ligge en form for omsorg eller beskyttelse.
I mit eget liv har jeg oplevet vigtigheden af at være opmærksom på disse indre dialoger. At bevæge mig hen og anerkende og værdsætte den positive feedback, jeg får, og at stoppe op og reflektere over den indre kritiks oprindelse, er klart et skridt på vejen til større selvindsigt og selvværd.
At arbejde med vores indre kritiker er en rejse, der kræver tid og nogle gange støtte fra andre. Resultatet – et stærkere selvværd og en mere autentisk tilgang til livet – er absolut værd at stræbe efter.
Næste gang din indre kritiker hvisker i dit øre, eller min gør det, eller hvis jeg skipper rosen i en mail, så stopper vi op og spørger: “Er dette virkelig sandt, og hvem taler egentlig?” Husk, den største venlighed, vi kan vise, er ofte den, vi viser os selv.
Med venlig hilsen,
Manu Sareen
